At arbejde i varmen i en saunagus gør os bløde/bløder os op og åbner os. Vi starter med at lave en intention for det vi gerne vil arbejde med i Saunagusen og sidder i fire runder af 15-20 minutters varighed i stilhed. Mellem hver runde vil der være en pause på 10 minutter.
Den første runde er tør, hvor jeg bruger salvie og palo santo til at rense os selv, sweet grass til at bringe os hjem til kroppen og old mans beard til at skabe nye forbindelser.
Runde to og tre er de varme runder med essentielle olier og den fjerde er en mere kølig og kærlig afsluttenderunde
Jeg bruger saunaen til at rense ud; tankemylderet stopper, jeg bliver opmærksom på vigtigheden af bevidst vejrtrækning. Jeg øver mig i at sidde og slappe af og stole på kroppen. Jeg øver mig i at være stille når det er hårdt og bare trække vejret, jeg nyder de forskellige kropslige fornemmelser. Jeg øver mig i at trække vejret i det kolde vand mellem runderne. Jeg gør alt dette for at træne en praktisk metode til at blive mere bevidst i mit hverdagsliv.