Vi starter med at handle ind sammen og måske tage opvasken sammen. Vi er hjemme hos dig. Her tilbereder vi maden og spiser sammen. Imens fortæller du mig, hvad du arbejder med.
Madlavningsterapi er for os der enten elsker at lave mad eller ikke kan udstå at lave mad. Hvis du elsker at lave mad, så er det skønt, lad os lav det sammen. Hvis du ikke kan udstå at lave mad og har brug for hjælp til at finde en lettere måde at handle ind på, lave mad, vaske op, generelt bare finde en grund til, hvorfor og hvordan du overhovedet skal lave mad, så lad os arbejde med det.
Det starter med indkøb, vi handler ind på de stille tidspunkter i de stille butikker, brug ørepropper og eventuelt en hoodie, lav en menu for dagen eller ugen, lav en simpel indkøbsliste, læg dine varer blidt ned i indkøbskurven, lav en taknemmelighedsliste – du har penge til at købe mad for, der er et fantastisk udvalg af ting at købe, du har en krop som har brug for benzin mm. Mange indkøbsposer med få ting i, i stedet for en stor overfyldt pose. skarpe knive, gode potter og pander, vask to gange i opvaskemaskinen hvis det er nødvendigt, ingen elektronik ved bordet, vær taknemmelig inden du spiser måltidet og sig tak bagefter du har spist det, start med at sige det inde i dit hoved – taknemmelighed, tak til kroppen, det er det eneste hjem du har lige nu – alternativt laver vi bare mad sammen og du fortæller og jeg lytter.