Vi laver en intention for sessionen inden vi begynder vores gåtur i skoven. Vi beder om hjælp og guidning til at kunne gå sikkert gennem skoven. Vi får en oplevelse af at skoven har plads til at jeg er mig, til at jeg kan nyde, at jeg kan græde, at jeg kan skrige, at jeg kan sidde og nyde det der sker omkring mig og føle min krop der bevæger sig. Vi bevæger os væk fra stierne og stoler på kroppen, kan navigere i skovens forskellige underlag, bare vandre. Jeg stopper ofte op og er stille, jeg ser mig omkring, ser tilbage og nyder det der fanger min opmærksomhed og bliver så længe det er nødvendigt for at jeg føler mig hjemme, kigger op og trækker vejret.